"Hos Westjysk Smag vil de gerne tilbage til de naturlige smage. Westjysk Smag laver likører og eddiker. Westjysk Smag brygger uden tilsat alkohol og sulfit, og holder dermed fokus på den autentiske smag. Deres kærlighed til naturen gør, at de genanvender alle rester fra råvarerne og bruger det som gødning til træer og buske. Westjysk Smag sætter stor pris på biodiversitet omkring gården, derfor har Westjysk Smag blandt andet områder i vores æblelund, hvor de lader græsset stå.
Sloganet ’Ting Tar´ Tid’ siger alt om Westjysk Smag produkter. Jo længere tid - des bedre smag.
Vi er et lille familie drevet likør og eddike bryggeri med en årlig produktion på knap 6.000 liter likør og knap 3000 liter eddike. Vi lever efter devisen om, at ting ta’r tid, derfor lader vi vores likører gærer i mindst 10 måneder på vildgær fra vores egen æblelund. Eddiken er en likør vi gærer ned til ca 8 % alkohol og tilsætter en eddikemor. Eddiken gærer i yderligere 18 måneder inden den er klar til at hælde på flaske.
Westjysk Smags likører indeholder ingen tilsat alkohol. Vi mener, det er en skam, at smagen af alkohol overdøver råvarerne. Likørerne har en alkoholprocent på 14 %, fordi den naturlige gæring stopper her. Vi varmebehandler vores likør og eddike inden vi hælder på flaske for at undgå sulfitter.
Vi bruger kun råvarer, vi selv kan finde og dyrke på gården; det har stor betydning for os at vores likør og eddike er lokale og smager af Vestjylland. Vores jord er usprøjtet og fordeler sig over æblelund, småskov og vådområde. Vi filtrerer ikke vores likør, fordi det vil ændre den gode smag, derfor kan der forekomme bundfald.
Westjysk Smag begyndte som et eksperiment i 2013, da vores æblelund havde leveret et overflod af æbler. Dengang var drømmen at lave og sælge æblemost. Desværre havde vi ikke styr på gæringsprocesserne, og æblemosten var hurtigt blevet til eksplosiv cider.
Efter utallige timer på Google, YouTube og med næsen i gamle urtebøger, forsøgte vi at gære æblemosten videre til likør og eddike. Da gæringsteknikken var på plads, var det kun vores fantasi, der satte grænserne for os – og på den måde så gran- og mælkebøtte likøren dagens lys.