I Mellemøsten er nødderistning et håndværk. En professionel nødderisters erfaring og fornemmelse for nødderne giver et helt særligt produkt. Derfor tilbyder Nøddehuset nødder, der er ristet i hånden på traditionel vis. Vi har vores eget lille risteri i Korsør, hvor vi rister nødderne efter gamle opskrifter og metoder fra Syrien, og vi udvælger selvfølgelig selv alle nødderne omhyggeligt.
Nøddehusets indehaver har hele sit liv arbejdet med nødder og er udlært i et traditionelt syrisk risteri, der blev grundlagt helt tilbage i 1885. Her rister man stadig alle nødder i hånden og prøvesmager hver eneste portion nødder, der kommer ud af den lille ristetromle. Det er denne tradition og kærlighed for kvalitetsnødder og det gode håndværk, som Nøddehuset vil give videre til sine kunder.