Hele idégrundlaget og visionen bag Mjødgård er, at brygge en mjød af højeste kvalitet. Vi vil brygge gourmet mjød og vi ser os selv, som en del af det Nye Nordiske Køkken.
Bryggeriet arbejder med en autentisk og traditionel tilgang til brygningen, der har været i brug siden vikingetiden og formentlig endnu længere tilbage i tiden. Du kan læse meget mere om vores visioner, råvarerne m.m. i de underliggende menuer.
Mjødgård er et mikrobryggeri som er specialiseret i brygning af mjød. Vi har bryggeri i Dalby, på grænsen imellem Stevns og Faxe kommune. Vores bryggeri er indrettet i historiske rammer, i en af de gamle Heering likør haller. Bryggeriet blev startet af Odd Castmar i 2008 på Djursland. I januar 2018 overtog jeg (Thomas Priiskorn) Mjødgård, og er i dag Mjødgårds ejer og brygger.
I forbindelse med ejerskiftet flyttede bryggeriet til Østsjælland, først med base på Stevns og efter 15 måneder der, rykkede vi det til Dalby i nogle større lokaler. Herfra brygges vores gourmet mjød stadigvæk.
Mjødgård – mjøden brygges af den gode danske honning fra grønne biavlere, hvor bierne holdes efter de mest skånsomme principper. Der samarbejdes lokalt, hvorfor al honningen er indsamlet på Stevns og Sydøstsjælland.
Det vægtes højt, at råvarerne kan fortælle en god historie, og at man i Mjødgårds bryg kan smage den gode smag fra vores natur; solen over det skønne sydsjællandske landskab med klinten, skovene og de mange gyldne marker.
Vi laver mjød med mild sødme, ofte krydret med nordiske urter, frugter eller bær, som vi selv håndplukker eller henter fra lokale plantager. Alle råvare er kun fra grønne producenter, for at opnå den højst mulige kvalitet, og det giver vores mjød sin egen personlighed.
Mjøden er brygget nænsomt og med respekt for råvarerne og for traditionerne, for at opnå den højst mulige kvalitet.
Vi ønsker jer velkommen her til hjemmesiden og håber I vil gå på opdagelse.
Vi arbejder altid på at dele vores viden og oplevelser med jer, da vores passion for brygning og formidling ikke kan holde os tilbage.