Ærø økologisk Valnød 6%
Type: “Bock”
Alkoholstyrke: 6,0 % vol
Salgsemballage: 50 cl
Energi pr. 100g: 243 kj/58 kcal
IBU: 15
Ingredienser: vand, bygmalt*, hvedemalt*, sukker*, gær, humle*, naturlig valnødaroma (lactose). Tilsat antioxidant (E300)
*økologisk dyrket
Rise Bryggeris økologiske valnøddeøl er lidt mildere i smagen end Hertug Hans no. 5; og så er den heller ikke så stærk. Også her har vi tilsat en anelse valnøddesirup. Det giver en helt speciel sødme og rundhed, der gør denne øl til manges favoritøl. Vi har brygget den på pilsnerbygmalt, karamelbygmalt, sortbygmalt og hvedemalt, det gode vand fra Rise samt aromahumlen Goldings. Altsammen økologisk, forstås. Der er tilsat undergær og ascorbinsyre (E300). Med valnødaroma har vi opnået en harmonisk, rødbrun og stærkt undergæret “Bock”-øl, der afgiver en delikat, blød og rund valnøddearoma.
Sød og rund som den er, egner vores valnøddeøl sig rigtig godt som velkomstdrink, eller som en øl man nyder efter maden. Den gode – næsten cremede – valnøddesmag står sig bedst på egen hånd. Den er derfor også fin at stikke i kurven i stedet for en flaske vin, hvis man skal nyde sommeraftenens glæder med en, man holder vældig meget af.